Intentionen med Ishøj Kulturpakke er, at sikre at alle børn i Ishøj Kommune får mulighed for gode og kvalificerede oplevelser med kunst, kultur og kreative arbejdsprocesser.

Kulturpakken består af kreative workshops for børn og unge og forberedende kurser for pædagoger og lærere.

De udvalgte workshops følger hhv. de pædagogiske læreplaner og folkeskolens Fælles Mål og er derfor tænkt som et supplement til det daglige arbejde. Ordningen udvikles løbende i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, kulturinstitutionerne, dagtilbud og skolerne.

Kulturpakkeordningens workshops er obligatoriske for de udvalgte alders- og klassetrin og finansieres af Kultur og Fritid. I kataloget har vi derudover valgt at medtage eksempler på andre forløb, som kulturinstitutionerne udbyder, og som kan tilvælges efter eget ønske og mod medfinansiering.

 

PÆDAGOG-/LÆRERKURSUS 

Forud for alle workshops skal børnenes pædagog/lærer deltage i et obligatorisk forberedende kursus. Formålet er, at give pædagogen/lærerne viden og redskaber til at forberede børnene på forløbet men også at give inputs til, hvordan man kan arbejde videre med elementer af forløbet efterfølgende og i andre sammenhænge.

 

TILMELDING

Alle datoer for de forberedende kurser og de obligatoriske workshops bliver fastlagt på forhånd af kulturinstitutionerne, men kan selvfølgelig ændres ved behov. Datoerne er tilgængelige her på www.ishojkulturskole.dk, og alle workshops og forberedende kurser SKAL bekræftes her, hvor lærernes kontaktoplysninger ligeledes skal indtastes, SENEST 1. september.

 

AFBUD

Afbud meldes til Ishøj Kulturskole hurtigst muligt. Alle workshops har en værdi af 1.500-3.600 kr.
Ved afbud senere end 14 dage før den aftalte dato er vi forpligtede til at betale udbyderen for den planlagte workshop uanset om den gennemføres eller ej.

TILVALG på Kulturskolen

 

 

Ishøj Kulturskole

  • Vejledalen 9
    2635 Ishøj

    Kontorets åbningstider:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Mandag - torsdag: kl. 9-14 og fredag: kl. 9-12

  • Telefon: 4357 6060
  • E-mail: kulturskolen@ishoj.dk
 

} } ('#login').modal('show'); } }