Skip to main content Skip to footer

Trompet

Trompet er en del af messingblæserfamilien. Sammen med de andre messingblæsere horn, basun og tuba er det et af de mest kraftfulde instrumenter, der findes. I modsætning til hvad mange tror, kræver det ikke særligt store lunger at spille på trompet. Til gengæld styrker det lungerne og vejrtrækningen. Lyden, laver du med læberne, den forstærkes af instrumentet, som giver den sin specielle lyse klang. 

I undervisningen lærer du, hvordan du laver klangen på trompeten, vejrtrækningsteknik og noder, når vi spiller små melodier og øvelser. Gehørspil og improvisation indgår også, ligesom sammenspil med andre instrumenter er en del af undervisningen.

Alder
Du kan starte på trompet, fra du er 8 år.

Underviser
Hans Tjalve

Undervisningsdag
Mandag

Tidspunkt for undervisningen
Vi forsøger så vidt muligt at give alle elever undervisning, inden for det tidsrum, I ønsker på den/ de mulige undervisningsdage.
Du vil blive kontaktet af kulturskolen i august, så vi kan høre, hvilket tidsrum du/dit barn kan komme på de mulige undervisningsdage - det nøjagtige tidspunkt for undervisningen fastlægges efterfølgende af underviserne.

Øvning
Når du skal lære et instrument, så bliver det sjovest, hvis du øver dig lidt hver dag.