Skip to the content

Kulturskolens sommerferieaktiviteter i Ishøj Byhave

 - i samarbejde med KULTURIUM Bibliotek.

KULTURIUM SOMMER er sommeraktiviteter for børn og unge i ferien!
Aktiviteterne foregår i Ishøj Byhave og er gratis! Tilmelding sker hos KULTURIUM bibliotek.

Sommerhold: Costa del Vestegn


Tag med til en firedages kreativ workshop, hvor der skal tegnes, laves collager og meget mere!

Kribler og krabler det i din fingre for at lave noget kreativt – så er sommerferie kreativitet lige noget for dig!!
I fire KREATIVE DAGE arbejder vi med forskellige teknikker. Vi skal bl.a. tegne, lave collage og bygge sjove ting. Vi afslutter med en lille udstilling, hvor jeres venner og familie inviteres til sommerferiekunst, søde sager og kold lemonade.

Aktiviteten er gratis!

Underviser: Malene Nors Tardrup
Tid: mandag - torsdag fra den 3.-6. august kl. 13-16. Ved tilmelding deltager man alle fire dage.
Sted: Ishøj Byhave
Alderstrin: 6-12

Sommerhold: slagtøjsværksted (afholdt)

Elsker du at tromme og har lyst til at prøve en masse forskellige slagtøjsinstrumenter i sammenspil med andre på din alder?

Vi spiller på alt lige fra congas og bongotrommer til trommesæt og andre rytmeinstrumenter. Det er de spændende, livlige og energiske rytmer vi tager fat på, når vi spiller fx samba, salsa, funk, rock og andre stilarter, får musikken ind i kroppen, spiller fede rytmer og breaks sammen og lærer om de instrumenter vi spiller på.
Vigtigst af alt så skal vi have det sjovt med at spille sammen, og det sociale samvær bliver vægtet højt. 

Aktiviteten er gratis!

Underviser: Troels Lund-Sørensen
Tid: mandag - torsdag d. 13.-16. juli kl. 9-13 i byhaven. Ved tilmelding deltager man alle fire dage. 
Sted:
Ishøj Byhave
Alderstrin: 9-12 år

Sommerhold: stomp ’n’ dance (afholdt)


Stomp en historie!

Stomp er en blanding af dans, musik og teater.
Du lærer nye trin, at agere og at spille på dåser, spande, kofangere eller noget helt fjerde. 
Til slut sættes det hele sammen til en historie, som opføres for forældre, søskende og andre interesserede den sidste dag.

Aktiviteten er gratis!

Underviser: Helle Larsen
Tid: mandag - torsdag fra den 20.-23. juli fra kl. 9-13. Ved tilmelding deltager man alle fire dage.
Sted: Ishøj Byhave
Alderstrin: 9-12

Sommerhold: Drama (afholdt)


Vær med i en firedages dramaworkshop i Byhaven!

Vi skal have en sjov uge fyldt med leg og grin. Vi skal blandt andet arbejde med improvisation, mod, impulser og fortællinger. Vi skal prøve at stå på en scene og sige replikker og så skal vi til sidst lave en mini-forestilling, hvor jeres venner og familie er publikum.

Aktiviteten er gratis!

Underviser: Sandra Louise Mahmoud Lindquist
Tid: mandag - torsdag den 27.-30. juli fra kl. 9-13. Ved tilmelding deltager man alle fire dage.
Sted:
Ishøj Byhave
Alderstrin: 6-10